NYHEDSBREV

mailImageBannerThumb

Tilmeld her
Få inspiration fra cases og nye indsigter direkte i din mailboks

  • Fuldt hus til seminar

    Fuldt hus til seminar

    28. nov 2014

    Mere end 1400 marketinginteresserede deltog i Kunde & Co’s seminar.

    open

    Brugen af de digitale og sociale medier stod øverst på dagsorden til Kunde & Co' s seminar i Øksnehallen den 24. november. Dog ikke i en generel kontekst, men i forhold til virksomheder og til kunders ændrede købsprocesser.

     

    "94 procent af alt salg sker stadigvæk igennem en fysisk butik, men man skal ikke tage fejl af, at de fleste kunder forinden har skabt deres præference online. Derfor skal man som virksomhed være superskarp i sin kommunikation, og her er det vigtigt at forstå, hvordan man bedst bruger de nye medier," forklarer Jesper Kunde, der åbnede seminaret.

     

    Senere fulgte flere talere fra Kunde & Co, men også markante profiler fra tre af Danmarks største virksomheder: Danfoss, Grundfos og Oticon. Ligesom Facebook og mediebureauet Blackwood Seven gæstede med oplæg til seminaret.

     

    Se kort sammendrag fra dagen

     

  • Er det kunderne eller dig, der styrer dit brand?

    Er det kunderne eller dig, der styrer dit brand?

    26. sep 2014

    Den digitale tidsalder har ændret dine kunders beslutningsproces. Men hvad betyder det for måden, du arbejder med dit mærke på?

    open

    Den digitale tidsalder har ændret dine kunders beslutningsproces. Igennem de sociale og digitale medier undersøger og opsøger kunderne virksomhederne som aldrig før. Men hvad betyder det for måden, du arbejder med dit mærke på?

     

    I dag er dine kunder meget informerede. De undersøger og opsøger virksomheder og produkter før, under og efter selve købet. Sammenholdt med, at der er langt flere "touch points" mellem virksomhed og kunder end tidligere, er konklusionen klar; dine kunders købsproces er i hastig forandring.

     

    Udviklingen har flere konsekvenser, og de er forskellige fra branche til branche. Butikkens rolle er eksempelvis forandret. Kunderne besøger færre fysiske butikker og benytter i højere grad digitale kanaler igennem hele købsprocessen. I B2B virksomheder opleves forandringerne i form af mere komplicerede salgsprocesser med flere og bedre informerede beslutningstagere og influenter, der sjældent har en direkte relation til virksomhedernes salgsstyrke.

     

    Uanset hvilket marked virksomheden opererer på, så stiller det dem over for det samme valg: Er det kunderne eller virksomheden, der skal styre fortællingen om virksomhedens corporate story og dens produkter.

     

    De digitale kanaler skaber en transparens, som virksomheden ikke kan lukke øjnene for. Hvis den ikke har en klar fortælling og position, så tager kunderne selv styringen af mærket. Derfor er branding vigtigere end nogensinde. Ligesom det er vigtigt at forstå, at kommunikation om virksomheden og dens varer skal have afsæt i, hvad der er relevant for kunderne og ikke nødvendigvis for virksomheden.

     

  • Hvem styrer dit brand?

    Hvem styrer dit brand?

    26. sep 2014

    Er det kunderne, distributørerne, sælgerne, medarbejderne eller marketing?

    open

    Antallet af virksomhedens kontaktpunkter er vokset massivt. Kunder og brugere, der før lå langt ude i virksomhedens værdikæde, kan og vil pludselig bygge relationer direkte med din virksomhed. Det samme vil distributører, forhandlere og andre eksterne målgrupper.
     

    Kommunikation af virksomhedens brand sker ikke længere kun i traditionelle kampagner. Den digitale revolution har ændret billedet fundamentalt og frigjort fortællingen af virksomhedens corporate story og brandposition.
     

    På de digitale kanaler - i særdeleshed de sociale - er kommunikationen mellem virksomheden og dens omverden flydende, konstant og transparant. Den sker både på virksomhedens egne kanaler og på eksterne platforme. Det er både en mulighed og en trussel for virksomheden.
     

    Truslen består i, at hykleri og usandheder bliver afsløret hurtigere end nogensinde. Muligheden består i, at virksomheder nu kan få adgang til og bygge relationer med kunder og brugere, som de ikke har kunne nå før. Derfor, i en tid hvor marketingsystemet fundamentalt forandrer sig, er det vigtigere end nogensinde at tage styringen af sit brand.
     

    Så hvem håndterer relationen på vegne af din virksomhed? Hvilke retningslinjer styrer de efter? Hvad skal deres indsats bidrage med i fortællingen om dit brand?
     

    Det er et faktum, at stort set alle kunder bruger nettet til at søge information om industrier, virksomheder og produkter. Hermed ikke sagt, at al præferencedannelse sker på nettet. Langtfra. Det er i samspillet mellem de traditionelle og digitale kanaler, at virksomhedens brandposition får styrke.
     

    Så hvem styrer din virksomheds brand? Er det en specialist eller en generalist? Er de tæt på eller langt fra markedet? Er det omverdenen - eller er det dig?

     

  • Work Smarter Tour

    Work Smarter Tour

    12. jun 2014

    Turnéer er ikke for kun rockstjerner. GROHE Professional gør det også.

    open

    Tirsdag den 1. april i år rullede den første udstillingstrailer fra GROHE Professionals WORK SMARTER TOUR 2014 ud på de tyske landeveje. Trailerne, der er designet som butikker, er udstyret med mere end 70 af GROHE Professionals sanitære produkter og et team fra GROHE Professional, der står klar til at vejlede de besøgende.

    - GROHE Professionals trænere og vores mål med projektet er at nå ud til installatørerne og give dem en hands-on-experience. Vi giver kunderne mulighed for at afprøve produkterne i anderledes og spændende omgivelser, samtidig med at de kan få råd, vejledning og træning, fortæller Bjørn Olsen, Country Manager, Kunde & Co Tyskland.

    Selve traileren er en del af en større WORK SMARTER TOUR-kampagne, som bl.a. omfatter annoncer, web og print. På kampagnesiden, kan kunderne følge touren og få indblik i hvad touren tilbyder.

    WORK SMARTER TOUR'en går snart videre til resten af pilotmarkedet med start i Holland, efterfuldt af Italien og Polen.

    Se kampagne-sitet her

     

     

     

  • Ingen “Ordnung muss sein”

    Ingen “Ordnung muss sein”

    02. apr 2014

    Tysk marketingarbejde stikker lidt ud fra den sædvanlige tyske struktur.

    open

    Der er stor forskel på tilgangen til marketing på det tyske marked. I Tyskland er der en tendens til at fokusere på den enkelte idé og ikke se ud over egne grænser, hvorimod der i Schweiz ses bredere på marketing og mere internationalt. Kunde & Co har siden 2001 haft kontor i Zürich og siden 2007 også i Düsseldorf. Det har givet mange erfaringer og skabt en god forståelse for, hvordan der bedst opereres på begge markeder. 
     

    Læs artiklen her

     

     

     

  • Topkarakter for kommunikation

    Topkarakter for kommunikation

    26. sep 2013

    Ny tysk annoncetest belønner Kunde & Co's arbejde for Grundfos og GROHE Professional med topplaceringer, der lægger klar afstand til de resterende pladser. Undersøgelsen er lavet af installatørmagasinet SHK profi.

    open

    Kunde & Co scorer topplaceringerne ved at have bedst indsigt i kundernes behov, deres målgrupper og de udfordringer, de står overfor, så den marketing og de marketingstrategier, vi udvikler, rammer rigtigt.

    Analysen viser, at Kunde & Co placerer sig langt over gennemsnittet, når det kommer til at skabe awareness blandt modtagerne. Det ses ved, at Kunde & Co's markedsføring for Grundfos og Grohe har sørget for kampagner der:

    • Har høj genkaldelsesgrad
    • Er identificerbare med afsenderen  
    • Er informative og opleves som troværdige 
    • Går ud af boksen og er udført kreativt stærkt
    • Vækker publikums interesse og motiverer til køb

     

     

     

  • Ny kampagne for LK

    Ny kampagne for LK

    15. aug 2013

    En stikkontakt kan også være rød, gul eller blå. Lauritz Knudsen (LK) viser nu, hvordan det passer ind i hjemmet.

    open

    Sammen med Lauritz Knudsen by Schneider Electrics har Kunde & Co udviklet et nyt designværktøj, hvor man kan uploade et foto af sin egen stue og se, hvilken stikkontakt der vil være det perfekte match. Med værktøjet kan man både teste farver og form og få syn for, hvordan man kan indrette sig mere individuelt.

    Prøv selv og deltag i designkonkurrencen, måske er det dig, der vinder nye designer kontakter til hjemmet.

    http://design.lk.dk

     

     

     

  • Online balance til Beierholm

    Online balance til Beierholm

    30. jun 2013

    Nyt web-layout og mobilsite til revisionsvirksomheden

    open

    Beierholm går fremtiden i møde med et opdateret website og et helt nyt mobilsite. Websitet har fået et nyt layout baseret på sitets eksisterende CMS-løsning foruden optimeret SEO og implementering af Google+ profiler.  I samme åndedrag har revisionsfirmaet skabt et mobilsite, som stemmer overens med websitets layout og herved understøtter det ene af Beierholms tre værdisæt, "Moderne og Innovativ".

    "Der er stærke signalværdier i design, og hvis vi vil forblive helt fremme i forhold til vores kunder, så skal den visuelle identitet på vores website også følge med," siger Karsten Engedal, marketingchef hos Beierholm og fortsætter:

    "Det samme gælder for mobilsitet. Det er klart for os, at den mobile søgning vokser eksplosivt, og vi vil gerne servicere vores kunder ud fra en ny og fremadrettet tilgang. Derfor har vi valgt at trække det nyeste og væsentligste frem på et mobilsite med mulighed for at gå mere i detaljen på websitet. Det har indtil videre været en stor succes."

    Se Beierholms website her.

     

     

     

  • Når intern kommunikation gør en forskel

    Når intern kommunikation gør en forskel

    17. jun 2013

    Se, hvordan Kunde & Co arbejder med involvering af medarbejdere.

    open

    I Kunde & Co arbejder vi ud fra de tre I'er: Information, Involvering og Interaktivitet, når et budskab skal spredes internt i en virksomhed.

    Se film

  • Nye film for Stofa

    Nye film for Stofa

    14. maj 2013

    Brian Lykke er Stofas nye ansigt.

    open

    Det skal stadig væk være nemmere at være Stofavælger. Se Kunde & Cos seneste film for Stofa med Brian Lykke i hovedrollen. 

    Se filmene her

  • Panik? Dine kunder snakker om dit brand

    Panik? Dine kunder snakker om dit brand

    02. maj 2013

    Det har aldrig været vigtigere at have styr på virksomhedens fortælling.

    open

    Der er ikke noget nyt i, at kunderne snakker om din virksomhed. Det nye er, at kundernes samtale drejer sig om alt det, din virksomhed gør og kommunikerer. Gennemsigtighed er et livsvilkår, virksomheden må affinde sig med i den digitale virkelighed. Derfor har det aldrig været vigtigere at have styr på, hvad virksomheden står for, og hvordan fortællingen skal kommunikeres.

    Der er aldrig blevet snakket mere om din virksomhed. De sociale
    medier og fora har accelereret udviklingen med enorm kraft. Og så er det, virksomheden bliver udfordret på flere punkter. Skal man deltage i snakken? Er der fuldstændigt styr på virksomhedens fortælling, så positionen bliver kommunikeret klart og konsistent? Uanset hvor det foregår, og hvem der gør det.

    Det er enkle spørgsmål, men de er svære at svare på. Den lette løsning er at vende det blinde øje til og ikke gøre noget. Men blander man sig ikke i samtalen, er det jo op til kunderne at formulere virksomhedens historie.

    Det er tankevækkende, for virksomheder er som mennesker - vi vil helst styre fortællingen om os selv. Mens de fleste mennesker er bevidste om sine værdier og billedet af sig selv, så er det vanskeligere for virksomheder. Her eksisterer der ofte mange forskellige opfattelser af virksomhedens fortælling og værdier på tværs af organisationen.

    Fortællingen om virksomheden og dens værdier er det, der på godt dansk hedder "branding". God branding er, når virksomhedens fortælling bygger på en stærk og troværdig sammenhæng mellem, hvordan virksomheden ser sig selv, hvordan andre (og dem er der mange af i den digitale verden) ser den - og hvordan ledelsen ønsker, at virksomheden
    skal udvikle sig fremadrettet.

    Det stiller virksomheden over for en udfordring, når mange medarbejdere med forskellige forudsætninger skal kommunikere samme fortælling på tværs af alle de "touch points", hvor kunderne møder virksomheden. For at lykkes med det, skal fortællingen om virksomheden være klar og velbeskrevet, og der skal være klare retningslinjer for, hvordan den kommunikeres. Og af hvem.

    Så egentlig er det ikke så underligt, at branding er hastigt på vej
    tilbage på direktionsgangene. Men nu i en mere modnet og seriøs
    form. Virksomhedens fortælling skal på plads. De værdier, som brandpositionen skal bygge på, skal stå knivskarpt - og der skal arbejdes med, hvordan medarbejderne gennem deres daglige adfærd kan medvirke til at levere virksomhedens brand, løfte og position.

    Så tag styringen af dit brand og lad trygt kunderne fortsætte med at snakke om din virksomhed.

  • Kan man være utro mod sit brand?

    Kan man være utro mod sit brand?

    22. apr 2013

    Respekter det, som brand’et står for, når du skal bygge en ny position.

    open

    Udgiver virksomheden sig for noget, den ikke er i kundernes og medarbejdernes bevidsthed, opfatter begge grupper det som utroværdigt. Selv om alle ved, at det forholder sig sådan, er det ikke så enkelt at finde den rette balance, når virksomheden vil re-positionere sig og kommunikere sin nye position.

    Det kan være svært at forudse, hvor stærke holdninger kunder, forbrugere og medarbejdere har til virksomheden. Eller også kan man ganske enkelt mangle et klart billede af den position og de værdier, som de vigtigste stakeholders tillægger virksomheden.

    Når vi samarbejder med vores kunder om at formulere deres Corporate Story, som vi kalder for Corporate Concept, er de helt centrale succeskriterier 1) at konceptet har værdi og relevans for alle betydende stakeholders, 2) at virksomheden er en troværdig afsender af konceptet og 3) at det udtrykker den position, som virksomheden ønsker at vinde.

    Derfor hjælper vi vores kunder med at opnå indsigt i og forståelse af det billede, som slutbrugere, distributører og medarbejdere har af virksomheden i dag. Vi skaber en proces, der inddrager alle vigtige stakeholders i projektet. Ikke som dommere, men for at lære om og forstå deres holdninger til virksomheden og til ledelsens vision for fremtiden.

    Vi bruger indsigten til - sammen med virksomheden - at identificere, udvikle og beskrive et koncept for virksomheden. Et koncept, som har værdi på tværs af virksomhedens kernesegmenter, og respekterer deres syn på virksomheden.

    Med erfaring og resultater fra langt over hundrede branding projekter, der bygger på dette "mindset", tør vi godt sige, at det holder. Så vær tro mod det billede, kunderne har af dit brand, og skab forandring herfra.

     

  • Work Smarter

    Work Smarter

    12. apr 2013

    Internationalt koncept positionerer GROHE Professional over for installatører

    open

    En skræddersyet strategi og et slagkraftigt koncept skal sammen med et nyt look og en kendt tysk tv-vært positionere GROHE Professional som VVS-installatørens foretrukne samarbejdspartner.

     

    - Under overskriften 'Godt er aldrig godt nok' ønskede vi med GROHE Professional at skabe mere gennemsigtighed på det europæiske marked og tilbyde et nyt program rettet mod det professionelle VVS-marked. Kunde & Co har mange års succes med B2B-markedsføring og har med sine kontorer i København, Düsseldorf og Zürich den nødvendige erfaring til at løse et globalt projekt som dette. Derfor faldt valget på dem, siger Jan-Peter Tewes, direktør for Global Marketing i GROHE AG, der er kendt som en af verdens førende udbydere af løsninger til VVS-branchen.

     

    - Vores mål med projektet var at bygge videre på det positive samarbejde med VVS-installatørerne ved at lancere GROHE Professional som et selvstændigt mærke under GROHE-brandet. Samtidig ønskede vi at kommunikere fordelene ved GROHE Professional klart og tydeligt til installatørerne, fortæller Bjørn Olsen, direktør for Kunde & Co i Tyskland.

     

    På den baggrund har Kunde & Co udviklet konceptet "WORK SMARTER" for GROHE, der bl.a. med hjælp fra den tyske tv-vært og indretningsarkitekt Eva Brenner præsenterer de nye professionelle VVS-produkter. Det nye mærke adskiller sig klart fra virksomhedens øvrige segmenter både visuelt - med et nyt farve- og billedunivers - og indholdsmæssigt. Der er skarpt fokus på arbejdsprocesserne, som er gjort endnu mere effektive, hurtigere og lettere takket være produkternes mange fordele og karakteristika. Samtidig fremhæver konceptet GROHE Professionals ekstraydelser, f.eks. garantier, planlægningsværktøjer, produktkurser og detaljerede oversigter på nettet med svar på ofte stillede spørgsmål. Eva Brenner indgår her som en del af GROHE Professional-teamet - konstant på udkig efter nye, hurtigere og mere intelligente arbejdsmetoder.

     

    Kunde & Co har desuden udviklet et nyt loyalitetsprogram, GROHE SMART, der visuelt og indholdsmæssigt læner sig op ad "WORK SMARTER". GROHE SMART, det største loyalitetsprogram af sin slags på VVS-området, afløser alle eksisterende lokale loyalitetsprogrammer og er fuldt integreret med både en webdel og en app.

     

    WORK SMARTER-kampagnen og loyalitetsprogrammet blev præsenteret den 12.-16. marts på dette års ISH, verdens største messe for baddesign, opvarmnings- og indeklimateknik, og blev modtaget med stor interesse af fagfolkene. Den internationale lancering sker i løbet af de kommende måneder.

  • Nye takter i tandlægefaget

    Nye takter i tandlægefaget

    22. mar 2013

    Ny film for Carestream Dental

    open

    Med en bred vifte af digitalt røntgenudstyr og IT-løsninger, servicerer Carestream Dental tandlæger, odontologer og mund-kiruger med innovative produkter, der overrasker.

    Se Kunde & Co's seneste film for Carestream Dental her

     

  • Ordsmed sætter punktum

    Ordsmed sætter punktum

    05. mar 2013

    Reception for Flemming Slebsager 11. marts fra 17-18

    open

    Gennem 11 år har Flemming Slebsager givet Kunde & Co sine ord. Det har vi sat utrolig stor pris på, og derfor vil vi gerne give ham et par af vores egne med på vejen, nu hvor han har valgt at sætte punktum efter en lang karriere.

     

    Kom forbi Kunde & Co på Østerfælled Torv 4,  mandag den 11. marts fra 17-18 i køkkenet og hjælp os med at tage ordentlig afsked med Flemming Slebsager: værdsat kollega, kreativ chef, ordsmed og ekvilibristisk lingvist i branchen gennem 30 år.

     

    Alle er velkomne. 

  • Guld til Pågen website

    Guld til Pågen website

    04. feb 2013

    I Sverige er Pågens website nr. 1 blandt forbrugerne.

    open

    Pågen's nydesignede website vinder guld til Svensk Web Service Award i kategorien 'Information og Service'. Begrundelsen fra juryen lød:

    "Webbsajten har ett starkt konsumentfokus som besökarna uppskattar". Pågen förmedlar en personlig touch på sin sajt. Besökarna upplever den som tydlig, man förstår snabbt strukturen."

    Det er ikke første gang, at Pågens website nomineres og hædres. For tre år siden vandt brødproducentens gamle website sølv ved selvsamme konkurrence. Kunde & Co har udviklet og designet begge sites for Pågen.

    For at deltage i konkurrencen skal websitet deltage i en Web Service Index-undersøgelse, hvor det evalueres af et forbrugerpanel. Herefter går de ti bedste websites videre til en jury, som udvælger de endelige vindere.

    Prisen uddeles en gang årligt i Sverige.

    Pågens website:  http://pagen.se

    Web Service Awards website:
    http://www.webserviceaward.com/wsa.asp?act=21

    Filmklip fra prisoverrækkelsen:
    http://www.youtube.com/watch?v=xyGZOHy_syQ

  • Råt og Ærligt

    Råt og Ærligt

    28. jan 2013

    Ny film for Optimera

    open

    Kunde & Co har i samarbejde med Optimera skabt et nyt filmunivers som en del af en større kampagne. 

    Se første film her

     

  • Make life easy

    Make life easy

    18. jan 2013

    Ny film for Sony Mobile

    open

    Se Kunde & Co's nyeste film for Sony Smart Accessories, der gør det lettere at fylde dit liv med musik.

     Se filmen her

     

  • Solar app shortlistet

    Solar app shortlistet

    22. nov 2012

    Ny app til installatører nomineret til en Danish APP Award

    open

    Solars mobilapplikation målrettet el-, ventilations- og vvs-installatører er nomineret til en Danish APP Award i kategorien Retail & E-Commerce.

     

    App'en er lanceret i 5 lande og tæt integreret med Solars webshop sikrer den, at installatørerne nemt kan søge og købe Solars varer på et hvilket som helst tidpunkt af døgnet, uanset hvor de befinder sig. Siden lancering er app'en blevet downloadet mere end 31.500 gange og har medført konstant vækst i både omsætning og antallet af daglige brugere.

     

    App'en er skabt i forlængelse af Solars position og koncept "STRONGER TOGETHER", som rummer Solars unikke evne til at sætte sig ind i installatørernes arbejdsprocesser og forretning - hvilket gør dem i stand til at tilbyde præcis de løsninger, som rent faktisk leverer en merværdi til den enkelte installatør.

     

    Læs mere her

     

    Læs casen her

     

  • Hjemmeværnet vælger Kunde & Co

    Hjemmeværnet vælger Kunde & Co

    25. okt 2012

    Hjemmeværnet og Kunde & Co kan se frem til et fireårigt samarbejde.

    open

    På baggrund af et offentligt udbud mellem fem udvalgte bureaukonstellationer har Hjemmeværnskommandoen valgt Kunde & Co som ny bureaupartner.

     

    Samarbejdet baseres på Kunde & Co's integrerede tilgang og omfatter en række opgaver, herunder analyse, strategisk rådgivning, idé og konceptudvikling, mediestrategi og intern kommunikation til hjemmeværnets  knap 50.000 frivillige.

     

    "Hos Kunde & Co har vi adgang til alle de kompetencer, som vi søger, og vi er overbevist om, at vi sammen med dem kan bygge videre på det store arbejde, vi over de senere år har lagt i at løfte kvaliteten i vores kommunikation," siger Adrian Tresoglavic, kommunikations- og rekrutteringschef ved Hjemmeværnskom-mandoen.

  • Bronze til ECHO Awards

    Bronze til ECHO Awards

    17. okt 2012

    Vestas kampagne vinder bronze i B2B kategorien

    open

    Vestas' "Energy Transparency" kampagne, der er skabt i samarbejde med Kunde & Co, Vertic og Quartz+Co, har netop vundet bronze i B2B kategorien ved Direct Marketing Association's ECHO Awards i Las Vegas.

     

    Kampagnen søger at sætte vindenergi på dagsordenen blandt verdens vigtigste CEO's og beslutningstagere. Den består i sin helhed af en integreret markedsføringsindsats, der kombinerer LinkedIn, web og Direct Mail. Grundlaget for kampagnen er hårde facts, der er baseret på analyser med 31.000 respondenter og data, som de deltagende globale koncerner selv har givet om deres energiforbrug fordelt på energiformer.

     

    Det er Kunde & Co's bidrag til kampagnen i form af et personligt issue af Businessweek til CEOs i de 50 største brands og virksomheder i verden, der har fået dommerne op af stolene og er blevet belønnet med bronze. Her bliver modtagerne præsenteret for vigtige facts om deres egen virksomhed i relation til vindenergi og opfordret til at søge mere viden på et tilhørende website udviklet af Vertic. 48 procent af de deltagende brands' direktioner har siden fulgt opfordringen.

     

    Kampagnen har desuden vundet "Green ECHO"-prisen.

     

    Læs mere

  • Velkommen til Miele Professional

    Velkommen til Miele Professional

    12. okt 2012

    Nyt imageprojekt for Miele Professional

    open

    Miele Professional har startet et samarbejde med Kunde & Co, der skal styrke kommunikationen af Miele Professional brandet gennem forskellige projekter relateret til virksomhedens image. Det første projekt i rækken er en konceptbrochure, der vil blive lanceret ved Medica messen 2012 i Düsseldorf. 

     

    Miele Professional er B2B delen af Miele og leverer opvaskemaskiner, vaskemaskiner og rengøringsløsninger til hoteller, restauranter, laboratorier, hospitaler og tandlæger i mere end 100 lande. 

  • Nyt webkoncept til Sidel

    Nyt webkoncept til Sidel

    12. okt 2012

    Sidel er nu også et ”Better Match” på nettet

    open

    I 2011 lancerede Sidel i samarbejde med Kunde & Co det nye koncept "Sidel - A Better Match". Konceptet er blevet rullet ud på rekordtid og danner nu rammen om Sidels kommunikation både offline og online.

     

    Det seneste skud på stammen under det nye koncept er et nyt website med forbedret navigationsstruktur tilpasset kundernes behov, øget fokus på kommunikation af Sidels brand-position samt en visuel profil, der stemmer overens med Sidels nye identitet. Websitet er blevet lanceret globalt og er versioneret i 6 sprog.


    Se websitet her
     

  • Nyt JELD-WEN website

    Nyt JELD-WEN website

    12. okt 2012

    Et website tilpasset 9 forskellige sortimenter

    open

    JELD-WEN har lanceret et nyt website som en del af et omfattende projekt, der skal aligne alle JELD-WENs brands under ét. Sitet forener alle JELD-WENs markeder og nationaliteter gennem et fælles design, koncept og struktur, som samtidig kan tilpasses sortiment og serviceydelser for det enkelte marked.

     

    Inspiration er omdrejningspunktet for websitet, som er udviklet i samarbejde med Kunde & Co. Gennem et nyt intuitivt design, billeder, designværktøj og caseartikler kan brugeren udforske JELD-WEN dørenes mange muligheder.

     

    Websitet er lanceret i Danmark, Sverige, Norge og Frankrig og vil senere blive rullet ud på resten af JELD-WENs 9 markeder.

     

    Se websitet her

     

  • Nagel skaber ny visuel identitet

    Nagel skaber ny visuel identitet

    12. okt 2012

    Nyt CVI forener Nagels image på tværs af Europa

    open

    Nagel har introduceret et nyt, fælles CVI, der kommunikerer virksomhedens dynamiske og fleksible profil.

     

    Det nye CVI er udviklet i samarbejde med Kunde & Co som en del af et strategisk positionerings- og kommunikationsprojekt, der skal skabe en stærk fælles profil på tværs af Nagels europæiske markeder. 

     

    Det visuelle koncept har en lastbil i hovedrollen - et essentielt element i hele Nagel-Groups forretning. Lastbilen bliver brugt til at illustrere Nagel-Groups brede vifte af daglige, sæsonbetonede og individuelt tilpassede fødevarelogistiske-løsninger, som går på tværs af Europas grænser. Samtidig fremhæver den Nagel-Groups "one-stop-shop" -løsning, som giver dem en unik position på det europæiske marked


    Se Nagels website
     

  • Når strategien bærer frugt

    Når strategien bærer frugt

    12. sep 2012

    Beierholm løfter både kendskab og image.

    open

    Det kan betale sig at tænke langsigtet, når man fastlægger en ny retning for virksomheden. Det kan Beierholm skrive under på. Fire år efter de tog første spadestik i en omfattende strategiændring for firmaet, står virksomheden med revisionsbranchens bedste image og en fordobling af deres kendskabsgrad blandt målgruppen (ifølge Aalunds Business Research).

     

    Processen startede i 2008 og består af et nyt kommunikationsunivers, ny visuel identitet, logo, website, annoncer, employer branding og intern kommunikation samt en række casefilm til TV- og web udviklet i samarbejde med Kunde & Co.

     

    Seneste skud på stammen er endnu en reklamefilm til TV2 News, der samler op på de tidligere casefilm, hvor Beierholms kunder har beskrevet virksomheden med deres egne ord.

     

    Se filmen her

     

  • Det vigtigste rum i dit liv

    Det vigtigste rum i dit liv

    10. sep 2012

    HTH lancerer ny kampagne i Skandinavien

    open

    En ny storstilet kampagne fra HTH lanceres lige nu i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Med satsningen ønsker HTH at slå sin position fast som det solide, men samtidig innovative valg på køkkenmarkedet.

     

    Under konceptet "Det vigtigste rum i dit liv" stiller kampagnen skarpt på det faktum, at køkkenet har fået en helt central plads i vores hverdag. Det er ikke længere bare et sted vi laver mad men et rum, hvor vi finder ro, arbejder, fester, samtaler og meget andet.

     

    En kendt dansk, svensk og norsk stjernekok har en gennemgående rolle som formidlere af konceptet. I Danmark er det Michelin-kok Thomas Rode, der med udgangspunkt i sit eget liv, i en serie TV-spots fortæller, hvorfor køkkenet er det vigtigste rum ihansliv.

     

    Kampagnen og det nye kommunikationsunivers er skabt i samarbejde med Kunde & Co og bliver udrullet på web, annoncer, brochurer, TV-reklamer og POS i 4 lande.

     

  • DEMAND MORE

    DEMAND MORE

    27. aug 2012

    Grundfos lancerer sin hidtil største marketingsatsning.

    open

    Under overskriften "DEMAND MORE" introducerer Grundfos tre nye produktinnovationer, som er et resultat af den mest omfattende produktinnovation i Grundfos' historie. Kampagnen, der er udviklet i samarbejde med Kunde & Co, blev internt skudt i gang med et storstilet event i foråret og lanceres nu i 15 europæiske lande.

     

    "DEMAND MORE", opfordrer kunderne til at stille højere krav til deres nuværende pumpeløsning og udfordre markedet til at blive ved med at skabe bedre cirkulationspumper. For sin del forpligter Grundfos sig på hele tiden at hæve baren for energieffektivitet, pålidelighed, bæredygtighed, styring og nem installation af pumperne.  

     

    Der er tale om den største marketingsatsning nogensinde for Grundfos, der integrerer en bred vifte af elementer, herunder events, PR, et website, enkelt- og dobbeltsidede annoncer, plakater, brochurer, loyalitetsprogram, interne e-learning film, salgsværktøjer, dokumentarfilm, augmented reality, en app, et mobilsite og et internt og eksterne kick-offs.

     

    Grundfos website

     

  • IDIOT-kampagne virker

    IDIOT-kampagne virker

    22. aug 2012

    Linse og Gustav-filmene for Fresh Fitness medvirker til en medlemstilgang på 10 procent.

    open

    "IDIOT"-kampagnen, som Kunde & Co udviklede i samarbejde med Fresh Fitness, har givet pote. Kampagnen har de to reality-stjerner Linse og Gustav i hovedrollen og består af print, outdoor-annoncer og 3 reklamefilm, som rullede over tv-skærmene i foråret.

     

    Målet var, at profilere Fresh Fitness som fitnesscentret for dem, der er for kloge til at betale for meget. Siden lanceringen er medlemstallet hos Fresh Fitness steget med hele 10 procent, og de tre film har sammenlagt mere end 250.000 visninger på YouTube.

     

    Se "Gustav besøger Fresh Fitness"

    Se "Linse besøger Fresh Fitness"

    Se "Gustav i Fresh Fitness' Cykelbiograf"

     

     

  • I ECHO finalen

    I ECHO finalen

    17. aug 2012

    Vestas kampagne kvalificerer sig til international DM pris.

    open

    Kunde & Co's Energy Transparency kampagne for Vestas har nu kvalificeret sig til enten guld, sølv eller bronze til ECHO Awards - den internationale Direct Marketing Pris.

     

    Det er Kunde & Co's bidrag til kampagnen i form af et personligt issue af Businessweek til CEOs i de 50 største brands og virksomheder i verden, der har fået dommerne op ad stolene og er resulteret i en nominering. Businessweek-aktiviteten var en del af en samlet integreret kampagne, hvor web bureauet Vertic stod for den digitale del.

     

    I foråret vandt kampagnen desuden den danske Direct Marketing pris.

     

     

  • Al magt til generation Y

    Al magt til generation Y

    04. jul 2012

    Ny international kampagne for OUTFITTERS NATION

    open

    Kald et par jeans cool og en teenager vil hånligt forkaste dem. Lav et statement, de kan relatere til, og du har fanget deres opmærksomhed.

    Den fremadstormede Generation Y er ikke slaver af forbigående trends, men baserer i langt højere grad deres valg på individuelle interesser. De er modige, målrettede og ønsker at sætte deres aftryk på verden. Det faktum har Bestseller-brandet OUTFITTERS NATION taget til sig i en ny kampagne under konceptet MAKE YOUR MARK, udviklet i samarbejde med Kunde & Co.

    Hvert kampagneelement er baseret på et udsagn om verden, som de unge kan relatere til. Udsagnene understøttes af en billedside, der portrætterer unge mennesker som handlekraftige individer, der tager kontrollen over deres skæbne og sætter deres aftryk på verden.

    Den aktuelle kampagne er 2. ryk under samme koncept og består i år af konceptfilm, biografspot, annoncer og POS materiale, der lanceres i 13 europæiske lande.

    Se koncept film

     

  • DM guld til Kunde & Co

    DM guld til Kunde & Co

    01. jun 2012

    Hæder til Vestas' "Energy Transparency" kampagne, der høster tre DM-priser.

    open

    Vestas' "Energy Transparency" kampagne, der er skabt i samarbejde med Kunde & Co, Vertic og Quartz+Co, blev den helt store vinder ved Direct Marketing Dagen 2012. Foruden hovedprisen "Direct Marketing Prisen 2012" blev det til guld i kategorierne "Integreret BTB" og  "Opmærksomhedsskaberen".

     

    Kampagnen søger at sætte vindenergi på dagsordenen blandt verdens vigtigste CEO's og beslutningstagere og består i sin helhed af en integreret markedføringsindsats, der kombinerer LinkedIn, web og Direct Mail. Grundlaget for kampagnen er hårde facts, der er baseret på analyser med 31.000 respondenter og data, som de deltagende globale koncerner selv har givet om deres energiforbrug fordelt på energiformer.

     

    Kunde & Co's del i kampagnen er et personaliseret issue af Bloomberg BusinessWeek, der er rettet mod 657 af verdens top CEO's og beslutningstagere. Her bliver modtagerne præsenteret for vigtige facts om deres egen virksomhed i relation til vindenergi og opfordret til at søge mere viden på et tilhørende website udviklet af Vertic. 48 procent af de deltagende brands' direktioner har siden fulgt opfordringen.

     

    Læs dommernes begrundelser

     

  • Revisorer går til filmen

    Revisorer går til filmen

    31. maj 2012

    Beierholm lancerer nye kundefilm på TV2 NEWS.

    open

    Beierholm er gået på skærmen med tre nye tv-spots skabt i samarbejde med Kunde & Co til TV2 NEWS. I filmene møder vi en række meget forskellige Beierholmkunder i form af EDC mæglerne, Skagen Fiskerestaurant og Illums Bolighus.

    Gennem kundehistorierne positioneres Beierholm som revisionsfirmaet i øjenhøjde, der på den ene side har den faglige styrke til at håndtere større, komplicerede sager og på den anden side er lille og lokal nok til at skabe stærke personlige bånd med kunderne.

    Filmene er anden runde i Beierholms mediesatsning på TV, der, sammen med en lang række andre eksterne og interne tiltag, indtil videre har givet Beierholm en topplacering i revisionsbranchen målt på kundetilfredshed og image (Aalunds Revisionsbarometer 2011).

    Se filmene her:

    Skagen Fiskeresturant
    EDC
    Illums Bolighus

  • Nyt look til PostNord

    Nyt look til PostNord

    25. apr 2012

    Nyt fælles webkoncept binder Post Danmark, Posten AB i Sverige, Tollpost Globe i Norge og Posten Logistik i Finland sammen.

    open

    PostNord er i luften med et nyt webkoncept, som går på tværs af koncernens danske, svenske, norske og finske forretninger. Konceptet, der er udtænkt og designet af Kunde & Co, skaber en tydelig grafisk sammenhæng mellem de fire store foretagender; Post Danmark, Posten AB i Sverige, Tollpost Globe i Norge og Posten Logistik i Finland, og viser, at de er en del af samme koncern. Samtidig giver det plads til, at de eksisterende varemærker som fx 'Post Danmark' stadig træder tydeligt frem og giver forbrugerne tryghed for, at de er landet på rette sted.

    Let adgang

    Både Post.dk og Posten.se er blandt de mest besøgte websites i deres respektive lande, og der har været stor fokus på at gøre adgangen til de mest benyttede tjenester så nem som mulig. Derudover ligger der en grundig proces bag skabelsen af overblik over de mange produkter og services, der nu er samlet i en letforståelig fælles nordisk struktur.

     

    Se webkonceptet her:

     

    www.postdanmark.dk

    www.posten.se

    www.tollpost.no

    www.postenlogistik.fi

  • Stofa gør det nemt

    Stofa gør det nemt

    24. apr 2012

    Ny kampagne for Stofa er første synlige skridt i en omfattende strategiændring.

    open

    Det er blevet alt for svært for kunderne at navigere blandt de mange produkter og valgmuligheder på tv- og bredbåndsmarkedet. Med en ny kampagne tager Stofa et medansvar for denne udvikling og lover bedre tider for sine kunder.

     

    "Stofavælgere har det nemmere", lyder parolen i en række reklamer, der i den næste tid vil rulle over de danske tv-skærme og hjemmesider med den prisvindende skuespiller Paprika Steen i hovedrollen. Forklædt som forskellige Stofakunder får hun blandt andet en uforbeholden undskyldning fra Stofa og dramatiserer efterfølgende, hvorfor det er nemmere at være Stofavælger.

     

    Kampagnen er imidlertid blot toppen af isbjerget. Bagved ligger en omfattende strategiproces, der skal gøre det nemmere for Stofas kunder at få glæde af deres tv- og bredbåndsforbindelse.

     

    I samarbejde med Stofa har Kunde & Co stået for analyse, konceptudvikling og positionering. Resultatet er et helt nyt kommunikationsunivers, en ny brandstruktur og en visuel identitet, som nu rulles ud på et nyt website, onlinebannere, tv-reklamer og Direct Mails.

     

    Se filmene på Stofas nye website

  • Fresh IDIOT-kampagne

    Fresh IDIOT-kampagne

    12. apr 2012

    Reality-stjernerne Linse & Gustav skal skabe awareness for Fresh Fitness.

    open

    "Hvis du ikke er IDIOT kan du træne for 129/md." Så kontant er budskabet for den utraditionelle awareness-kampagne, skabt af Kunde & Co i samarbejde med Fresh fitness.

    Idéen med kampagnen er at gøre forbrugerne opmærksomme på, at der findes et prisbilligt alternativ til de store fitnesskæder.

    Hos Fresh Fitness får du det samme som hos de etablerede kæder - bare billigere. Fresh har skåret alle unødige omkostninger væk og står tilbage med en pris, hvor alle kan være med. Undtagen Linse & Gustav naturligvis, som er 'nogle idioter', fordi de er alt for fine til at træne for 129,-/md. Og det er helt okay, for Fresh er for alle dem, der er alt for kloge til at betale for meget.

    Kampagnen består af print, outdoor og 3 film, som bliver vist på TV3.

    Se filmene her

    Gustav besøger Fresh Fitness
    Linse besøger Fresh Fitness

    Læs artikel på Markedsføring

  • Nothing left to doubt

    Nothing left to doubt

    23. mar 2012

    Ny global kampagne for Vestas rydder enhver tvivl af vejen.

    open

    Vestas har installeret mere end 9700 2 MW-vindmøller på verdensplan, der gennem næsten 20 år er blevet testet i den barske virkelighed. Derfor bør der ikke herske tvivl om holdbarheden af 2 MW-porteføljen.

     

    For at understrege det faktum lancerer Vestas i samarbejde med Kunde & Co en ny global kampagne, under konceptet "Nothing left to doubt". Konceptet rulles ud på digital platform, printannoncer, indstik, online bannere, film, e-DM og en interaktiv 3D produkt-tour.

     

    Gå på opdagelse i kampagnen her

  • Ulvedans i Berlin

    Ulvedans i Berlin

    13. feb 2012

    Europæisk Grundfos kampagne launchet til 400 sælgere og marketingfolk samt 400 key accounts.

    open

    Inde i en skov hyler og danser ulvene. Stedet er Berlin i uge seks og skoven iscenesat af Grundfos i samarbejde med bl.a. Kunde & Co.

    Blandt 'træerne' er 800 sælgere, marketingfolk og key accounts samlet til en event hen over to dage. På eventen launches Grundfos' nyeste produkter MAGNA3, NEW ALPHA2 og Grundfos Go under navnet 'The Red Wolf Project'.

    Navnet stammer fra et af de tilgrundliggende udviklingsprojekter Lupo - som betyder ulv - og signaturfarven på Grundfos' verdenskendte cirkulationspumper.

    Kampagne til 18 lande
    Eventen markerer samtidig startsskuddet på en stor markeds-føringsindsats med kampagnen DEMAND MORE, der skal ud i 18 europæiske lande for at støtte op om den største produktinnovation i pumpevirksomhedens historie.

    I DEMAND MORE kampagnen spiller 11 ægte ulve samt skuespiller Beate Bille, de bærende hovedroller ved siden af pumperne, som det hele i bund og grund drejer sig om:

    "Det er blevet en meget ur-instinktiv kampagne, hvor vi har hævet os over den jyske beskedenhed, men også en kampagne, som yder retfærdighed til det meget store innovationsarbejde, der ligger bag,"siger Søren Ø. Sørensen, salgs- og koncerndirektør Grundfos.

    DEMAND MORE er udviklet i samarbejde med Kunde & Co.

    Se Filmen her

     

    Læs artikel på Markedsføring

  • Danmarks bedste bureau

    Danmarks bedste bureau

    16. jan 2012

    Den danske marketingtop kårer Kunde & Co som bureauet med det bedste image.

    open

    Branchesitet Bureaubiz og MyResearch kårer i årets MyImage-analyse Kunde & Co som det reklamebureau, der har det bedste image.

    Analysen er baseret på 384 marketingansvarliges vurdering af danske reklamebureauer og kan herved betragtes som den største undersøgelse i Danmark.

     

    Ifølge Jesper Kunde kan tiden spille en stor rolle for kåringen:

     

    "Vi repræsenterer det sikre, solide valg, og det ved de marketingansvarlige. Der er ikke plads til overfladiske, uigennemtænkte løsninger, hvor man er kreativ for kreativitetens skyld lige nu."

  • Er den våd, blød eller hård?

    Er den våd, blød eller hård?

    12. dec 2011

    Kunde & Co bag interaktiv film for GLS med fokus på ansvarlig emballering

    open

    Skal pakken sikkert frem, er det vigtigt, at den er pakket korrekt ind, men hvad indebærer det helt præcist?

    Kunde & Co har sammen med erhvervslivets førende pakkedistributør GLS udviklet en film til youtube, der instruerer brugeren i den korrekte måde at emballere pakker på. Filmen har et interaktivt element, der gør det muligt undervejs at customise instruktionen i forhold til, hvilken pakketype man sidder med.

    Se filmen her

  • Logo for EU2012 i luften

    Logo for EU2012 i luften

    08. okt 2011

    Kunde & Co bag logo for EU-formandskab.

    open

    Når Danmark i 1. halvår af 2012 overtager formandskabet i EU bliver det med en visuel identitet, der er skabt af Peter Jakob Møgelvang, senior grafisk designer ved Kunde & Co. En opgave vundet i konkurrence med alle betydende danske designbureauer. 

     

    Det var et krav, at alle forslag i konkurrencen, der var udskrevet af Udenrigsministeriet med hjælp fra Dansk Design Center, skulle deltage anonymt. Kravet til logo og identitet var, at det skulle markere og symbolisere det danske formandskab på en tidsvarende og kvalitetspræget måde, der signalerer forandring og fornyelse.

     

    Vinderforslaget fik bl.a. følgende ord med på vejen af dommerkomitéen: "Det vindende forslag er en både æstetisk og kreativ typografisk løsning, som i sin enkelthed er et klart udtryk for den danske designtradition. En meget raffineret og gennemarbejdet typografisk løsning med sin egen personlighed - og et tvist."

     

    Læs også: 'Dynamic logo symbolises Danish approach to the EU Presidency

  • The Kunde Competition

    The Kunde Competition

    03. okt 2011

    Strateger og kreative dyster i fællesskab.

    open

    Virkelige udfordringer og stramme deadline det er, hvad der venter de studerende, der den 11. til 13. november dyster om at løse en marketingcase for Vestas i The Kunde Competition.

     

    Den 11. til den 13. november får udvalgte studerende fra bl.a. CBS, Danmarks Designskole, Århus Universitet, Ålborg Universitet, KU, ITU, Mediehøjskolen, Skolen for visuel kommunikation og Designskolen i Kolding mulighed for at prøve kræfter med en aktuel marketingcase fra vindmøllegiganten Vestas. Det sker, når Kunde & Co åbner dørene til to intense døgn med The Kunde Competition.

     

    'The Kunde Competition tager udgangspunkt i Kunde & Co's filosofi om at skabe sammenhæng mellem strategi, koncept og kreativ løsning. Derfor skal de studerende samarbejde i teams på tværs af uddannelsesretninger og specialkompetencer.

     

    'En jury med repræsentanter fra Vestas og Kunde & Co kårer søndag aften den mest effektive og kreative løsning.

     

    Læs mere her på www.competition.kunde.dk
    eller følg os på facebook

  • Make Your Mark

    Make Your Mark

    10. aug 2011

    Bestseller kampagne klar til 14 markeder.

    open

    I samarbejde med Bestseller-brandet OUTFITTERS NATION har Kunde & Co skabt en markant markedsføringskampagne for jeans til unge. Omdrejningspunktet i  den rå kampagne 'Make Your mark' er de historier, som huller og pletter på jeans fortæller om deres ejermænd. Kampagnekonceptet stiller skarpt på mindeværdige oplevelser, som indprenter sig i hukommelsen - og efterlader spor på jeansene.

     

    Kampagnen for OUTFITTERS NATIONs efterår/vinterkollektion 2011 lanceres fra august i 13 europæiske lande og i Canada.  

  • ’Kunden i Centrum’

    ’Kunden i Centrum’

    22. jun 2011

    Kunde & Co holder ’Kunden i Centrum’ seminar.

    open

    Tre store kriser: klima-, finans- og boligkrisen har ændret forbrugernes adfærd og skabt en ny agenda, hvor det er kunderne og ikke produkterne, som skal sættes i centrum.


    Men hvordan gøres det bedst?


    På et seminar i Charlottehaven i København mødtes mere end 150 marketing-, kunde- og  salgschefer onsdag den 22. juni til debat om emnet.


    Udover oplæg fra Kunde & Co var både DONG Energy og TDC repræsenteret med oplæg omkring de projekter og initiativer, som de hver for sig har søsat for at forbedre deres kundetilfredshed- og loyalitet.

  • Kunde & Co vinder Vestas

    Kunde & Co vinder Vestas

    19. maj 2011

    Vind skal på den globale dagsorden.

    open

    Vindmøllegiganten Vestas har valgt tre leadbureauer til at håndtere sine globale marketingaktiviteter. Kunde & Co er blandt de tre og er det eneste danske bureau.

     

    Beslutningen om tre bureauer skyldes Vestas trebenede satsning på de nordeuropæiske, kinesiske og nordamerikanske markeder, hvor der er brug for både global og regional ekspertise:

     

    "Vi har valgt Kunde & Co på grund af deres evne til at udvikle og implementere internationale kampagner. Men også fordi bureauet har vist os, at de forstår at sætte sig ind i komplicerede problemstillinger inden for B2B, hvilket har været et afgørende parameter for os," siger Søren Høgsberg, Interim Vice President i Vestas.

  • DONG Energy på NEWS

    DONG Energy på NEWS

    09. maj 2011

    Klimapartnerskaber belyst med is og bjørne.

    open

    I en stor kampagne, som bl.a. omfatter to TV spots, annoncer, indstik og content til website fortæller DONG Energy om sine klimapartnerskaber med Københavns Zoo og Premier Is.

     

    Målet med kampagnen er at styrke DONG Energy's position som leverandør af klimavenlig energi, og løftestangen er DONG Energy's klimapartnerskaber. Her hjælper DONG Energy partneren med at identificere og realisere energibesparelser, som herefter investeres i vedvarende energiprojekter.

     

    Kampagnen har haft effekt. Målinger viser, at 51% af seerne finder det mere sandsynligt, at de vil efterspørge klimavenlige produkter hos DONG Energy, og 59% mener, at kampagnen giver et indtryk af, at DONG Energy adskiller sig positivt fra andre energiselskaber.

Fri rådgivning

rund_forside_kontakt

Ring til os
og få et godt råd
fra en af vores direktører